FINE DÅBSGAVER TIL BARNEDÅB OG NAVNGIVNING
Fine dåbsgaver til barnedåb og navngivning
Dåbsgaver er en type af gave, som ofte bliver købt hos mig. Mange vil gerne finde en fin personlig gave til barnedåben eller navngivningsfesten, når den lille ny skal have sit navn. Og det er jo altid hyggeligt at give en personlig gave til en baby.
Jeg synes personligt, at en dåbsgave eller en navngivningsgave ikke behøver at være det helt store. Ofte vil hovedpersonen til festen heller ikke være i stand til at huske noget fra festen – og derfor også gaven – så det er også noget, man kan have med i sine overvejelser, når man skal udvælge den perfekte gave til barnedåb.
Skal man finde en unik dåbsgave, så synes jeg, det er vigtigt at være lidt kreativ og ikke bare gå den traditionsbundne vej. Den bedste gave til en barnedåb eller navngivningsfest er en gave, som ikke forventes, og en gave, hvor der ligger noget personligt bag.
Gode gaver til barnedåb og navngivning
Mit indtryk er, at gaver til barnedåb ofte er forbundet med en masse traditioner. Mange vælger at give et smykke, en indgraveret bog eller andet, der er tradition for at give dåbsbarnet. Men jeg vil gerne slå et slag for, at mindre sagtens kan gøre det. Især for dig, som måske kun har en perifer relation til dåbsbarnet.
Jeg giver en masse forslag til dåbsgaver nedenfor, hvis du gerne vil give en anderledes gave til barnedåb eller navngivning. En gave, som ikke er bundet så meget op på traditioner, men hvor der ligger noget mere personligt bag.
Perfekt dåbsgave til piger
Skal du finde en gave til barnedåb til en pige, så vil jeg foreslå, at du sammensætter en gave med en masse hyggelige ting, der passer på en lille pige.
Jeg kan specielt godt lide, at farvekoordinere de ting, som jeg vælger at sammensætte i en gave. Det gør, at gaven får et flot helhedsindtryk, og så kan jeg også vælge nogle farver, der passer på modtageren. Til de små piger kan du derfor vælge at sammensætte en gave med ting i lyserøde eller lilla nuancer, som ofte også er farver, der bliver anvendt ved dåb og navngivning af piger. Den kan også sammensættes i nuancer af nude, så den får et lidt mere kønsneutralt udtryk.
Gaven kan indeholde en lille bamse, en suttesnor, et hårbånd med en sløjfe, samt noget der kan pynte på babyværelset. Her vil en kasse til opbevaring i en fin farve og måske en stor pyntesløjfe til væggen eller sengen være en perfekt ide.
Ideer til gode dåbsgaver til drenge
En gave til barnedåb til drengene kan også sagtens farvekoordineres. Her kan du vælge nuancer af grøn, blå eller grå. Drengen skal også have en bamse og en kasse til opbevaring i en fin farve.
I gaven kan du også vedlægge de fine milepælskort, der kan bruges, når der skal tages billeder af den lille ved specielle milepæle i barnets opvækst. Det synes jeg er en fin måde at gemme minder om de første milepæle på en mere unik måde end, hvis man bare skriver det ned.
Jeg synes det er en unik måde at give en fin dåbsgave eller gave til navngivning til de små drenge.
// Louise